Grønthandlerens historie i Danmark

Grønthandleren som særskilt fag er en forholdsvis ung figur. Handel med frugt og grønt er derimod gammel: den foregik på torve og markeder, hos omvandrende handlende og i de små forretninger, der i 1800-tallet blev almindelige i byerne. Her er hovedlinjerne, så vidt de kan støttes af neutrale kilder.

Torvet som mødested

I købstæderne foregik handel med landbrugsprodukter i vid udstrækning på torvet. Ifølge Wikipedias gennemgang af torvehandel kunne producenterne selv sælge deres landbrugsvarer, mens andre kunne gøre det, hvis varerne var købt uden for købstaden. Tidligere fandtes der bestemmelser om forprang, et forbud mod at opkøbe varer undervejs, før de nåede byen, og torvetvang, et påbud om, at landboerne skulle bringe deres varer ind til købstadens offentlige torve. Begge dele blev ophævet med næringsloven fra 1857.

Det betyder, at frugt og grønt længe nåede forbrugerne via torvet og direkte fra dem, der dyrkede varerne. Mere om torvets regler og rytme står i artiklen om torvehandel.

Høkere og omvandrende handlende

Ordet høker kendes ifølge Wikipedia fra 1400-tallet. Indtil 1800-tallet var høkere typisk omvandrende handlende, med eller uden en fast plads på torvet. De drev handel i beskedent omfang med levnedsmidler og andre varer og var altså ikke specialister i frugt og grønt, men småhandlende med et blandet udbud.

I anden halvdel af 1800-tallet fik flere høkere egen forretning. En gruppe, spækhøkerne, solgte udelukkende levnedsmidler. Fra 1840 ønskede de at blive kaldt høkere for at slippe af med det tyske ord, og mange foretrak senere titlen viktualiehandler. Det viser, at grænserne mellem titlerne var flydende, og at navnene skiftede med tidens sprog og status. Den Danske Ordbog beskriver i dag høker som et ældre og lidt spøgefuldt ord for en lille købmand.

Den specialiserede butik

Efterhånden som handlen flyttede ind i faste forretninger, blev frugt og grønt en selvstændig butikstype, og dermed opstod grønthandleren i den forstand, ordet bruges i dag. Den Danske Ordbog definerer en grønthandler som en person eller forretning, der handler med frugt og grøntsager, og lægger sig tæt op ad ordet frugthandler. Du kan læse mere om ordene i Ordet grønthandler.

Hvornår præcis de første rene grønthandlerforretninger opstod i Danmark, og hvor mange der var på forskellige tidspunkter, ligger uden for det, som de kilder, magasinet bygger på, kan bekræfte. Derfor undlader teksten årstal og antal her.

Engroshandlen bag butikkerne

For at butikkerne kunne få varer, krævede det et led mellem producent og forretning. I København lå et grønttorv på det område, der i dag hedder Israels Plads, indtil det lukkede i 1958. Et område i Valby husede Grønttorvet fra 1958, indtil det i 2016 flyttede til Høje Taastrup. Historien om engrosleddet fortælles i Grønttorvet: engroshandlen med frugt og grønt.

Fra 1900-tallet til i dag

Mod slutningen af 1900-tallet ændrede detailhandlen sig i mange lande. I Storbritannien og Australien, hvor grønthandlere tidligere var et almindeligt gadebillede, blev de ifølge Wikipedia sjældnere i takt med, at supermarkederne vandt frem. Specialbutikkerne findes dog stadig, især i mindre byer, og frugt og grønt handles også på gadetorve og i indkøbscentre. En præcis beskrivelse af udviklingen i Danmark kræver kilder, som denne tekst ikke har kunnet bekræfte, og derfor holdes den generel: i dag findes grønthandlerne side om side med større butikker, torve og nyere former som farmers markets.

Det, der går igen gennem alle perioderne, er opgaven: at skaffe friske varer, vurdere dem og stille dem frem, så de kan vælges. Hvordan det foregår i praksis, er emnet for grønthandlerfaget. Overblikket over magasinets øvrige artikler findes på forsiden og under alle artikler.